Diabetes mellitus: Sådan behandler du katte uden insulin

Hvordan man behandler katte med diabetes mellitus uden insulin. Det er ikke let at håndtere en kat med diabetes mellitus. Blodsukkermåling og insulinindsprøjtninger accepteres ofte ikke af disse naturligt stædige pelsdyr.

Derfor er det så meget desto mere interessant, at det er muligt at vende diabetes hos katte, såkaldt remission, blot ved at ændre deres kost. Det betyder, at dit kæledyr ikke længere har brug for insulin, der er ikke behov for at overvåge blodsukkerniveauet, og du kan nyde en afslappet hverdag. Hvordan fungerer det? Det vil vi vise dig.

Hvad er diabetes hos katte?

Diabetes mellitus hos katte er en tilstand, hvor kroppen har svært ved at regulere blodsukkerniveauet. Ligesom hos mennesker er der to hovedtyper af diabetes hos katte: type 1-diabetes og type 2-diabetes. Ved type 1-diabetes holder kattens bugspytkirtel op med at producere insulin; ved type 2-diabetes reagerer kroppen ikke tilstrækkeligt på den insulin, der er til stede.

Type 2-diabetes, også kendt som ikke-insulinkrævende diabetes mellitus, findes næsten udelukkende hos katte. Sygdommen har to karakteristika: For det første bliver kroppens celler resistente over for insulin. Hormonet, som giver energi til cellerne ved at transportere sukker (glukose) fra blodet ind i cellerne, reagerer ikke længere. Energiforsyningen blokeres, og det meste af sukkeret forbliver i blodet.

Som følge heraf beskadiges de celler i bugspytkirtlen, der producerer hormonet, hvilket fører til insulinmangel og behov for at tage insulin. Den daglige indtagelse af insulin er en vigtig del af normaliseringen af blodsukkerniveauet i starten af behandlingen og bør altid ske, selv om det er svært. For at bestemme den korrekte mængde insulin skal blodsukkeret altid måles først, da for lidt og især for meget insulin kan være skadeligt for katten.

Hvad er årsagen til diabetes hos katte?

De nøjagtige årsager til diabetes hos katte er ikke fuldt ud forstået, men der er nogle risikofaktorer. Fedme spiller en vigtig rolle, da fedme øger insulinresistensen. Genetisk disposition kan også spille en rolle og er mistænkt hos burmesere, maine coon, siamesere og norske skovkatte. Pancreatitis, stress, visse former for medicin og hormonelle ubalancer kan også udløse diabetes mellitus hos katte.

I hvilken alder udvikler katte diabetes?

Diabetes kan ramme katte i alle aldre, men er mere almindeligt hos ældre katte. Mere end 80 % af tilfældene forekommer hos katte på 7 år eller derover. Overvægtige katte og katte med en genetisk disposition er særligt udsatte. Det er vigtigt at genkende risikofaktorerne og stille en tidlig diagnose for at sikre en optimal behandling.

Symptomer på diabetes: Hvordan opfører en kat med diabetes sig?

En kat med diabetes mellitus kan udvise en række forskellige symptomer. Forhøjede blodsukkerniveauer stimulerer urinproduktionen, hvilket fører til øget tørst. Desuden får de celler, der har brug for glukose for at fungere, ikke nok energi og kan ikke fungere ordentligt. Som følge heraf viser katte med diabetes mellitus følgende symptomer:

• Øget tørst og vandladning: Diabetes fører til øget tørst hos katte. De drikker måske mere vand og bruger kattebakken oftere.

• Vægttab på trods af øget appetit: Katte kan have øget appetit, men tabe sig. Det skyldes, at kroppen ikke er i stand til at udnytte blodsukkeret ordentligt på grund af mangel på insulin og derfor trækker på sine fedtreserver.

• Øget træthed og søvn: Katte med diabetes mellitus kan virke sløve og trætte. De sover måske mere og er mindre aktive på grund af manglende energi.

• Svaghed og nedsat fysisk form: På grund af ændringer i stofskifte og energiindtag kan katte med diabetes være svagere og i dårligere fysisk form. De kan være mindre aktive og livlige.

• Adfærd i kattebakken: Nogle katte med diabetes udvikler problemer med kattebakken, da den øgede tørst og vandladning kan få dem til at urinere uden for kattebakken.

• Udfladning af foden: Katte med diabetes mellitus kan udvikle det, der kaldes en plantigrad gang. Det betyder, at de sætter hele fodsålen i jorden i stedet for kun tåspidserne. En plantigrad gang er et tydeligt tegn på, at katten har levet med diabetes i lang tid og har fremskredne komplikationer som f.eks. diabetisk nerveskade eller muskelskade.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse symptomer ikke er specifikke for diabetes, men også kan forekomme ved andre tilstande. Hvis du bemærker et eller flere af disse tegn hos din kat, er det vigtigt at besøge en dyrlægepraksis for at få stillet en diagnose. Diabetes mellitus kan kun diagnosticeres ved hjælp af blodprøver.

Har katte med diabetes smerter?

Nej, katte med diabetes mellitus udvikler normalt ikke smerter, der er direkte relateret til sygdommen. Diabetes i sig selv giver ikke smerter, da det er en stofskiftesygdom, der påvirker blodsukkerniveauet og insulinbalancen. De symptomer, der er forbundet med diabetes, giver normalt ikke smerter i sig selv.

Men ubehandlede eller dårligt kontrollerede diabeteskomplikationer, som f.eks. diabetisk neuropati, kan give smerter. Diabetisk neuropati er skader på de perifere nerver forårsaget af vedvarende høje blodsukkerniveauer. Hos nogle katte kan denne nerveskade forårsage prikken, følelsesløshed eller smerter i de berørte områder. Bagbenene er mere tilbøjelige til at blive påvirket, hvilket kan føre til nedsat mobilitet og den førnævnte plantigrade gang.

Der findes ingen universel regel for, hvordan man genkender smerte hos katte. Da næsten alle organer og kropsstrukturer indeholder smertereceptorer, er der en række adfærdsmæssige og fysiske tegn, der indikerer smerte. Disse tegn er ikke altid indlysende eller kan klassificeres som »normale aldringstegn«.

Disse tegn kan tyde på, at din kat har smerter:

• Smerteansigt: En relativt pålidelig indikation på tilstedeværelse af smerte er det såkaldte smerteansigt. Øjnene er enten faste og vidt åbne eller sammenknebne med en rynket pande. Ørerne er anstrengte eller ligger fladt mod hovedet. Ansigtet er generelt anspændt, munden er trukket tilbage, og der dannes rynker ved mundvigene.

• Adfærdsændringer: En kat med smerter kan være usædvanligt tilbagetrukket og mindre aktiv. Den leger, hopper eller tumler måske mindre. Øget irritabilitet eller aggression kan også være tegn på smerte.

• Ændring i kropsholdning: En kat med smerter kan udvise en ændret kropsholdning, f.eks. en krum eller forlænget rygsøjle, et hængende hoved eller en slap kropsholdning.

• Ændringer i appetit: Smerter kan påvirke kattens appetit. Den undgår måske foderpladsen, spiser mindre eller tømmer ikke sin skål helt.

• Ændret soveadfærd: En kat med smerter kan have svært ved at finde en behagelig sovestilling. Den sover måske uroligt, vågner oftere eller sover mindre end normalt.

• Unormale kropsreaktioner: Smerter kan medføre iøjnefaldende reaktioner som f.eks. spinden, hvæsen eller syden, når visse dele af kroppen berøres. Du kan også forsøge at gemme dig eller trække dig tilbage for at lindre smerten.

• Ændringer i pelspleje: En kat, der har smerter, vil måske soignere sig mindre intensivt eller undgå visse smertefulde områder af kroppen. Det kan føre til, at pelsen ser rodet eller forsømt ud.

Det er vigtigt at holde øje med tegn på smerte eller ubehag hos din kat og diskutere dem med din dyrlæge. Han/hun vil være i stand til at afgøre, om det er diabetesrelaterede smerter, og tage passende skridt til at lindre dem. Passende smertebehandling eller behandling af underliggende komplikationer kan forbedre din kats velbefindende.

Hvad er behandlingen af katte med diabetes?

Diabetes hos katte behandles normalt med insulinindsprøjtninger. Din dyrlæge vil vurdere din kats insulinbehov og fortælle dig præcis, hvor meget, hvordan og hvornår du skal give den insulin. Han eller hun vil også vise dig proceduren. Det er vigtigt, at du følger dyrlægens anvisninger nøje og kontrollerer din kats blodsukkerniveau regelmæssigt. Ud over insulinbehandling skal din kat have en særlig diæt, der hjælper med at regulere blodsukkerniveauet og reducere behovet for insulin.

Insulinbehandling: Hvor ofte skal din kat have insulinindsprøjtninger?

Hyppigheden af insulinindsprøjtninger til katte med diabetes afhænger af flere faktorer, herunder den anvendte insulintype, sygdommens sværhedsgrad og den enkelte kats respons på behandlingen. Som hovedregel behandles de fleste katte med insulin to gange om dagen med ca. 12 timers mellemrum.

Hvornår skal en kat have insulinindsprøjtninger?

Det er vigtigt, at insulininjektionerne gives på samme tidspunkt hver dag for at opretholde et stabilt insulinniveau i kattens krop. Et regelmæssigt skema er afgørende for en god blodsukkerkontrol og en effektiv behandling. Insulin skal også altid gives efter måltider for at undgå farlig hypoglykæmi, hvis din kat ikke spiser sin ration som forventet.

Hvordan injicerer man insulin i en kat, og hvad skal man være opmærksom på, når man injicerer?

Følg din dyrlæges instruktioner nøje, når du giver insulin. Brug en insulinsprøjte til at dosere den korrekte mængde insulin. Insulin gives normalt subkutant (under huden). Halsen anbefales ofte som indsprøjtningssted. Prøv at variere indsprøjtningerne i forskellige dele af nakken for at undgå irritation. Brug en diabetesdagbog til at notere daglige blodsukkermålinger, hvor meget insulin din kat har fået, og eventuelle abnormiteter.

Forberedelse af en insulinsprøjte til katte kræver præcision og hygiejne. Her er en trin-for-trin-guide til klargøring af en insulinsprøjte:

• Vask dine hænder grundigt med vand og sæbe for at sikre et rent arbejdsmiljø.

• Hav alle de nødvendige redskaber klar, herunder insulinflasken, en insulinsprøjte i den rigtige størrelse og en ny nål.

• Insulin skal altid opbevares i køleskab. Tag det kun ud for at trække sprøjten op, og læg det derefter tilbage. Hvis du ikke skal bruge sprøjten med det samme, skal du også lægge den i køleskabet.

• Kontroller, at insulinen ikke er udløbet, og at den er klar og fri for forurening. Ryst ikke insulinen, men rul forsigtigt hætteglasset mellem hænderne for at blande det.

• Fjern beskyttelseshætten fra insulinhætteglasset, og desinficer gummiproppen med alkohol eller et andet egnet desinfektionsmiddel. Lad alkoholen tørre helt, før du fjerner insulinen.

• Træk den nødvendige dosis insulin op i sprøjten. Hold sprøjten lodret, og stik nålen ind i insulinhætteglassets gummiprop. Tryk langsomt på stemplet for at fjerne eventuelle luftbobler. Pres derefter insulinen ind i sprøjten ud over den ønskede markering.

• Tjek insulindosis for at sikre, at du har trukket den korrekte mængde ud. Hold sprøjten i øjenhøjde, så du nemt kan aflæse skalaen.

• Tjek igen, at der ikke er luftbobler i sprøjten. Hvis der er, skal du banke forsigtigt på sprøjten for at få luftboblerne op til toppen og derefter trykke forsigtigt på stemplet for at fjerne luftboblerne.

• Fjern nålen fra insulinflasken, og sæt beskyttelseshætten på nålen igen.

Hvor højt kan en kats blodsukker være?

Regelmæssig overvågning af blodsukkerniveauet er vigtigt for at kunne justere insulindoserne. Måling af blodsukker hos katte kræver lidt øvelse og læres bedst af din dyrlæge. Normalt skal man bruge en lille bloddråbe fra et lille stik i øret eller et andet passende sted. Denne bloddråbe anbringes på en teststrimmel, der sættes ind i et blodsukkerapparat. Måleren viser derefter dit blodsukkerniveau. Det er vigtigt at bruge et apparat, der er godkendt og testet til brug hos katte, ellers vil målingerne være unøjagtige.

Normale blodsukkerniveauer hos raske katte varierer afhængigt af faktorer som alder, aktivitetsniveau og ernæringsstatus. Hos en kat, der ikke har spist i mindst otte timer, bør blodsukkeret ligge mellem 55 og 125 mg/dl eller 3,1 og 6,9 mmol/l. I perioder med ophidselse og stress kan niveauet dog stige til 200 mg/dl eller 11 mmol/l, uden at det er patologisk.

Det er vigtigt at bemærke, at blodsukkerniveauet hos katte kan svinge i løbet af dagen og påvirkes af forskellige faktorer som måltider, stress eller fysisk aktivitet. Det anbefales derfor altid at måle blodsukkeret på samme tidspunkt af dagen og under de samme omstændigheder.

In cats with diabetes mellitus, blood glucose levels are often above normal. Your vet will give you specific target ranges for your cat's blood sugar. These values may vary from case to case, but the aim is usually to keep the blood sugar in a stable range between 100 and 250 mg/dl or 5.6 and 13.9 mmol/l.

Hvad sker der, hvis katten ikke får insulin?

Hvis en kat med diabetes ikke får insulin, kan det have alvorlige konsekvenser for dens helbred. Uden tilstrækkelig insulin forbliver blodsukkerniveauet højt, mens cellerne ikke har adgang til glukose. Det kan føre til livstruende tilstande som diabetisk ketoacidose, hvor kroppen nedbryder fedt som energikilde og frigiver ketoner. Disse ketoner kan ændre blodets pH-værdi og føre til alvorlige stofskiftesygdomme. Det er derfor vigtigt, at insulinbehandlingen sker i overensstemmelse med dyrlægens anvisninger.

Hvornår skal du stoppe med at give din kat insulin?

Det er vigtigt at vide, at det kan være farligt at stoppe med insulin eller ændre dosis uden at rådføre sig med dyrlægen. Insulinbehandling bør aldrig stoppes eller ændres ensidigt, da det kan føre til en forværring af kattens tilstand. Tal altid med din dyrlæge, hvis du har bekymringer eller spørgsmål om insulinbehandling.

Der er dog visse situationer, hvor det kan være nødvendigt midlertidigt at indstille eller justere insulinbehandlingen hos en kat med diabetes. Nogle mulige situationer, hvor insulin ikke bør gives, er

• Tab af appetit: Hvis din kat ikke spiser sin mad, bør du ikke give den insulin. Det kan føre til livstruende hypoglykæmi. Vent, til den har spist, og giv den så den sædvanlige dosis.

• Hypoglykæmi (lavt blodsukker): Hvis din kat viser tegn på hypoglykæmi, f.eks. rystelser, desorientering eller anfald, skal du midlertidigt stoppe med at give insulin. Kontakt straks din dyrlæge, da det er en nødsituation.

• Sygdom eller stress: Hvis katten bliver akut syg eller udsættes for alvorlig stress, kan det være nødvendigt at justere insulindosis. I nogle tilfælde kan man midlertidigt stoppe med at give insulin, indtil katten er kommet sig, eller stressen er aftaget. Diskuter dette med din dyrlæge.

Hvor kan jeg få katteinsulin, og hvilken er den bedste?

Insulin til katte er receptpligtig medicin, som kun kan fås hos dyrlægen. Der findes flere typer insulin, herunder insuliner, der er specielt designet til dyr, såsom PZI (protamin-zink-insulin) eller glargin, og human insulin. Hvilken insulin, der er bedst til en kat med diabetes, afhænger af en række faktorer, herunder det individuelle sygdomsforløb, blodsukkerkontrol og kattens individuelle respons på insulinen.

Din dyrlæge vil vælge den mest passende insulin til din kat. Beslutningen vil være baseret på din kats specifikke behov, blodsukkerrespons og andre faktorer.

Hvor meget koster insulin til katte om måneden?

Prisen på insulin til katte kan variere afhængigt af insulintypen, doseringen og din kats individuelle behov. Insulin til katte er generelt ikke en dyr medicin, men regelmæssige indkøb kan løbe op over tid. Desuden er udgifterne til insulin kun en del af de samlede udgifter til behandling af diabetes hos katte. Andre omkostninger omfatter regelmæssige besøg hos dyrlægen, blodprøver og køb af blodsukkerstrimler, sprøjter og specialkost.

Det er derfor en god idé at lægge et budget for behandlingen af din diabeteskat og tale med din dyrlæge, hvis du har økonomiske problemer, for at finde passende løsninger. Det er også en god idé at tegne en sygeforsikring for kæledyr. Afhængigt af planen vil den dække udgifterne til forskellige behandlinger og operationer af katte i tilfælde af sygdom. 

Hvor længe kan en kat med diabetes leve uden behandling?

Ubehandlet kan diabetes hos katte føre til alvorlige komplikationer og forkorte den forventede levetid betydeligt. En ubehandlet kat med diabetes kan tabe sig og udvikle langvarige skader på organer som nyrer og lever. Det er derfor vigtigt at opdage sygdommen tidligt og starte den rigtige behandling.

Hvordan tager man sig af en kat med diabetes på ferien?

Hvis du har en kat med diabetes og gerne vil på ferie, skal du planlægge det nøje. Det er tilrådeligt at finde en pålidelig person, som kan give din kat insulin og det nødvendige foder. Du bør skrive detaljerede instruktioner for kattens pleje og have vigtige kontaktoplysninger til dyrlægepraksis, hvis der skulle opstå spørgsmål eller problemer, mens du er væk.

Kan en kats diabetes helbredes?

Ja, i nogle tilfælde er det muligt for katte med diabetes mellitus at komme i remission. Diabetes remission opstår, når kattens bugspytkirtel er i stand til at producere nok insulin til at regulere blodsukkerniveauet uden eksternt insulintilskud. Dette opnås normalt gennem en kombination af vægttab, kostændringer og regelmæssig motion.

Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle katte med diabetes opnår remission. Det afhænger af en række faktorer, herunder den underliggende årsag til diabetes, sygdomsstadiet og kattens individuelle respons på behandlingen.

Remission opstår normalt, hvis diabetes opdages og behandles tidligt. Ved konsekvent at overvåge dit blodsukkerniveau, bruge insulin, justere din kost og passe godt på dig selv, kan du øge chancerne for remission.

Det er dog vigtigt at huske, at selv efter remission er der en chance for, at diabetes vender tilbage. Regelmæssig overvågning af blodsukkerniveauet og fortsat dyrlægebehandling er derfor nødvendig, selv under remission.

Remission af diabetes hos katte: Hvordan fungerer det?

I modsætning til hunde er katte kødædere. Mens hunde ikke kan modstå et æble, spiser vilde katte byttedyr, som regel hele. En kombination af kød, pels, knogler, blod og indvolde giver katten alle de vigtige næringsstoffer. Afhængigt af byttedyrets sammensætning er kattens vigtigste energikilde protein og fedt. Deres kroppe har kun brug for små mængder kulhydrater og dermed sukker.

Insulinresistens hos katte er derfor normalt forårsaget af en ubalanceret, kulhydratrig kost, der oversvømmer kroppens celler med insulin. Kroppen reagerer på det overskydende sukker med en massiv frigivelse af insulin for at sænke det høje blodsukkerniveau. Det er her, de foranstaltninger, der kan føre til remission, kommer ind i billedet.

En kulhydratfattig kost reducerer behovet for insulin. De beskadigede insulinproducerende celler kan komme sig over tid, og din kats blodsukkerniveau vil blive normalt igen. Undersøgelser om dette emne¹ rapporterer om succesrater på op til 50 %. Det betyder, at hvis det lykkes, kan halvdelen af katte med diabetes slippe for insulin i flere år. Ved at give din kat mindre kulhydrat kan du normalisere insulinproduktionen og fjerne behovet for daglige tests og indsprøjtninger. Det kan spare dig og din kat for en masse besvær, nerver og penge! Hvis foderskiftet er en succes, og din kat har brug for mindre insulin, vil din dyrlæge kunne fortælle dig det ved de regelmæssige kontrolbesøg.

Hvad bør en diabetisk kat spise?

Et første skridt i retning af den rigtige diæt for diabetes mellitus er at reducere mængden af kulhydrater i kosten. Undersøgelser har vist, at en kombination af højt proteinindhold og lavt kulhydratindhold kan føre til flere remissioner. Fødevarer bør have et meget lavt indhold af kulhydrater, mindre end 12 %, og et højt indhold af protein, mere end 40 %, og helst være korn- og sukkerfri. Det samme gælder for godbidder.

Spørg din dyrlæge til råds om, hvilken diæt der er bedst for din kat. Du kan derefter købe specialfoder til diabetikere. Anbefalede diæter omfatter Hill's Prescription Diet r/d Feline, hvis din kat er begyndt at tabe sig, Hill's Prescription Diet w/d Feline og Purina Veterinary Diets OM Obesity Management til katte med diabetes. Disse mærker tilbyder både våd- og tørfoder, afhængigt af din kats præferencer. Hvis du foretrækker at tilberede rationerne selv, kan du samarbejde med en dyrlæge med speciale i ernæring om at lave en kostplan til din kat.

Men vær forsigtig: Det kan være vanskeligt at ændre kosten for katte med diabetes. Det kræver stor opmærksomhed, følsomhed og tid. Katte er meget følsomme, når det gælder accept af mad. Derfor bør du aldrig skifte foder på et øjeblik, men altid introducere nye fødevarer langsomt.

Findes der husråd til katte med diabetes?

Nej, der findes ingen specifikke husråd, der kan kurere diabetes hos katte. Behandlingen kræver omfattende pleje, herunder insulinbehandling, kostændringer og regelmæssige dyrlægeundersøgelser. Det er vigtigt, at du følger din dyrlæges anvisninger og ikke stoler på alternative eller selvudnævnte midler, da disse kan være ineffektive eller endda skadelige.

Hvad er den forventede levetid for katte med diabetes?

Den forventede levetid for katte med diabetes afhænger af flere faktorer, herunder sygdomsstadiet, responsen på behandlingen og dyrets generelle sundhedstilstand. Med den rette behandling og pleje kan mange katte med diabetes leve et langt og godt liv. Det er vigtigt at opdage sygdommen tidligt og starte en omfattende behandling for at forbedre kattens livskvalitet.

Slutstadiet: Hvornår skal en kat med diabetes aflives?

I de fremskredne stadier af diabetes kan der opstå komplikationer, som påvirker kattens livskvalitet betydeligt. Hvis en kat trods passende behandling og pleje har vedvarende diabetesrelaterede problemer, og dens velbefindende er alvorligt kompromitteret, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at træffe den svære beslutning at aflive den.

Dette bør dog altid ske i samråd med din dyrlæge, som kan vurdere din kats helbred. Det er vigtigt, at din kat ikke lider unødigt, og at du er klar over de forskellige behandlingsmuligheder og valg, så du kan træffe den bedst mulige beslutning for dit elskede kæledyr.

Den nederste linje

Diabetes mellitus er en alvorlig sygdom hos katte, som kræver passende behandling. Behandlingen er baseret på tre komponenter: Blodsukkermåling, insulinadministration og ernæring. Med en tilpasset, kulhydratfattig kost kan du sikre, at din kat kommer i remission, og at de to første komponenter elimineres over tid. Det vil spare dig for tid, penge og nerver.

Tidlig diagnose, regelmæssige dyrlægeundersøgelser og omhyggelig behandling er afgørende for at bevare din kats livskvalitet. Tal altid med din dyrlæge for at finde ud af de bedste behandlingsmuligheder for din kat og for at sikre, at den får den bedst mulige pleje.

Confidu-magasinet er skrevet af vores dyrlæger i henhold til gældende videnskabelige standarder. Artiklerne erstatter ikke en dyrlæge-diagnose, men er beregnet til at give dig første oplysninger om mange emner vedrørende dit dyr. Hvis du har specifikke spørgsmål om dit kæledyr, rådgiver vores dyrlæger dig gerne via confidu-appen.